Print dine fotos hjemme – gode råd til indstilling af din printer
Er du ambitiøs med dit fotografi og ønsker du fuld kontrol over dine billeder? Så anbefaler vi at printe hjemme, hvor du med lidt øvelse kan opnå fuld kontrol, ensartede prints i høj kvalitet og smukke, smukke farver.
Men hvordan kan du kommer derhen? Vi har samlet de vigtigste råd herunder.
Skal du have valgt papir? Så har vi lavet en guide til papir her.
Hvilken printer skal jeg vælge?
Det behøver ikke at være kompliceret at få print i høj kvalitet, men det kræver en god inkjet-printer.
Vi anbefaler inkjet-printere fra Canon, som har:
- Bred farveskala, som gengiver farver præcist til både fotos og digital kunst
- Printhoveder med høj opløsning, som indfanger fine detaljer på forskellige teksturer
- Fleksibel papirunderstøttelse, som fungerer problemfrit med Art-inkjetpapir som PermaJet
Er du i tvivl om, hvilken printer, der er den rette for dig? Så er vores vejledning kun et telefonopkald væk!
De vigtigste råd
Når du først har købt printeren, så er der nogle vigtige justeringer, som giver en mærkbar forskel:
- Vælg det rigtige papir i din driver/software.
Det lyder måske komplekst, men i det program, som du bruger til at styre printeren, kan du vælge indstillinger for papirtype. Når du angiver papirtypen, kan printeren bedre styre blækflow og dråbeplacering. Det påvirker skarphed, farvemætning og tørretid.
- Brug den korrekte ICC-profil.
En ICC-profil er en farvestyringsprofil, der matcher din printer med blæk og papir. ICC-profilen sikrer at farverne i printet gengives præcist og i overensstemmelse med din skærm.
- Sluk for dobbelt farvestyring
Vi ser ofte, at farvestyring er slået til i både printerdriver og Photoshop/Lightroom. En sådan dobbelt-styring kan forårsage udvaskede eller overmættede udskrifter.
- Vælg passende udskriftsindstillinger
For meget blæk kan gøre dit billede uskarpt. Derfor er det vigtigt, at du vælger en høj opløsning og den korrekte papirtype, når du printer fotos med mange detaljer.
- Håndter papiret forsigtigt
Når du benytter inkjet, er det vigtigt, at du lader dine udskrifter tørre helt, så du ikke får tværet blækket ud. I tillæg bør du undgå at røre ved den printbare overflade både før og efter print.
- Eksperimentér og tag noter
Hold styr på de indstillinger, der fungerer bedst med din printer og det valgte papir. Små justeringer kan forbedre resultaterne betydeligt over tid. Og man glemmer overraskende hurtigt, hvordan den præcise indstilling var.
Så langt, så godt! Du har en printer og en huskeliste. Nu mangler vi papiret og det kan du finde en guide til her.
God fornøjelse!
Morten fra Vefa Foto
Fotografen bag billedet her, er Vefa Fotos egen ekspert, Morten Bennetsen.
Morten har arbejdet professionelt med fotografi, herunder med portrætfotografi og print gennem en årrække og står klar til at vejlede dig i dit valg af kamera, printer og papir.
